Hvor heksene flyver

Hvor heksene flyver er en film om magisk helbredelse og virkelighedsopfattelse i det østafrikanske land Zambia. Vævet ind i det moderne Afrika findes en mytisk dimension, som vi har svært ved at opfatte som andet end overtro. Filmen lader fordommene bag sig og kaster seeren hovedkulds ind i det fremmede.

Med afsæt i Zambias hovedstad Lusaka sendes seeren ud på en vanvittig rejse, hvor læger, antropologer, troldmænd, helbredere, ligædere, kvaksalvere, djævleuddrivere, universitetslektorer og hekse mødes i en moderne verden, hvor der stadig er plads til ånder og dæmoner; held, lykke og forbandelser.

copyrights